NIMBI er Danmarks Institut for Spiludvikling.
Gennem tilskud til digitale spil, der går nye veje, fremmer vi originalitet og kvalitet i dansk spiludvikling. Gennem samarbejde, formidling og videndeling udvikler vi kulturen for gode spil i Danmark.
Danmarks Institut for Spiludvikling er etableret i august 2024 som en selvejende institution under Kulturministeriet for at fremme udviklingen af digitale spil og bedre rammevilkår for den danske spilbranche. Fra 1. januar 2025 er Loven om Nimbi - Danmarks Institut for Spiludvikling trådt i kraft og Spilordningen overdraget fra Det Danske Filminstitut til Nimbi.
NIMBIs første ansøgningsrunde til Spilordningen er nu åben med ansøgningsfrist den 8. april 2025. Find mere information om Spilordningen og alt nødvendigt ansøgningsmateriale her.
NIMBI er stadig under opbygning. Indtil vi er fuldt operationelle, kan du følge vores arbejde på Linkedin.
Det danske spilinstitut, NIMBI, har sit navn efter det første danske computerspil, designet af Piet Hein og præsenteret i 1963. Instituttet er sat i verden for at støtte, udvikle og promovere danske spil og dansk spilkultur.